NORDSKOVEN

Silkeborg Etapen

NÆRMESTE TRAIL VÆRT

Vejlsøhus Hotel og Koncerencecenter
Du får tilsendt rabatkode til denne vært ved billetkøb.

FACTS & DATA

Navn i Singletracker app
“Trail King – Silkeborg”

Længde  |  Højdemeter
12 kilometer  |  354 meter

Ryttertype
Erfarne ryttere med styr på grundlæggende teknik, og mod på udfordringer

Sporforhold
Skovbund gennem både nåle- og løvskov.
Godt vedligeholdt og kørbar selv i rimeligt våde perioder men respekter annoncerede perioder hvor sporet skal have pause.

Parkering
Århusvej v. Hundeskoven parkeringsplads, 8600 Silkeborg

Afstand til nærmeste trail-vært
Ca. 5km.

Om Sporet

Nordskoven ligger kun få hundrede meter fra Silkeborg Centrum og rummer sammenlagt ca. 18 kilometer singletracks.  Sporet er bygget op omkring et begyndervenligt grundspor (blå rute) med muligheder for tilvalg til øvede (rød rute) og eksperter (sort rute).
På Trail King følger vi selvfølgeligt den sorte alle steder, det er muligt. Der vil være markering med røde og sorte pile, hvor der er mulighed for disse alternativer, men er du i tvivl så check din Singletracker hvor den korrekte Trail King rute er markeret hele vejen.

Sporbyggerne kalder selv sporet for Frankensteins Monster, fordi det består af så mange forskellige sektioner og karakterer, som en følge af at mere end 200 frivillige er engagerede og bidrager til det. De frivilliges engagement er også grunden til, at der er mange flere nye spor på vej i Silkeborg.

Den sorte rute kommer hele Nordskoven rundt. Sort rute rummer de lokale rutinerede hajers tekniske favorit-passager og er kun for eksperter. Den består bl.a. af sektioner, som er blevet benyttet til DM i MTB (XCO) flere gange.

Sporet er åbent året rundt, og du kan hjælpe med at bevare den naturlige karakter af sporene ved at holde sporet smalt og undlade at køre, når der er mest vådt. Naturstyrelsen og frivillige i Silkeborg Sti- og Sporbyggerlaug (www.facebook.com/groups/SSSL.dk/) samarbejder om vedligehold og tilpasning af sporet.

Kør hensynsfuldt og følg markeringerne. Se på Singletracker oversigtskortet hvis du kommer i tvivl om sporets forløb, der vil du også live se, hvem der ellers kører med Singletracker på sporet.

Share This